Baggrundsviden fra Frederik Plesner til ekspertgruppe

Når den nedsatte ekspertgruppe udarbejder en langsigtet strategi for genåbning af Danmark efter coronanedlukningen, så er det med baggrundpapirer fra blandt andre Frederik Lyngse Plesner.

På Finansministeriets hjemmeside hedder det om ekspertgruppen: "Ekspertgruppen fik til opgave at komme med input til, hvordan man sikrer et modstandsdygtigt samfund med både høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel samt en stabil økonomi. Aftalepartierne var enige om, at målet med en langsigtet strategi så vidt muligt er at undgå flere nationale nedlukninger.

I rapporten ”Hverdag med øget beredskab” vurderer ekspertgruppen blandt andet, at det på grund af den høje vaccinetilslutning er overvejende sandsynligt, at nationale nedlukninger, indgribende restriktioner og et stort omfang af alvorlige sygdomsforløb kan udgås. Det afhænger dog af, hvorvidt nye bekymrende virusvarianter opstår og spredes i Danmark, hvilket vil ændre forudsætningerne for den nuværende epidemikontrol."

Ekspertgruppens samlede rapport bygger på flere videnspapirer og baggrundspapirer, og et af dem har Frederik Lyngse Plesner bidraget til:

"Test- og forbrugsadfærd samt mobilitet i forbindelse med kommunal smitteudvikling med coronavirus og kommunale nedlukninger i Danmark" er et baggrundspapir udarbejdet af Alexander Krikonis, Finansministeriet og Frederik Plesner Lyngse, Økonomisk Institut, KU.

De skriver om papiret: "I analysen undersøges først, hvordan befolkningens adfærd i forskellige dimensioner hænger sammen med smitteudviklingen på kommunalt niveau, herunder i forhold til testomfang og forbrug af forskellige varer og tjenester (fysisk eller online). Ved at bruge data på kommuneniveau belyses således, hvordan testtilbøjelighed og forbrugsadfærd afhænger af det lokale smitteniveau i forhold til resten af landet.

Dernæst undersøges betydningen af modellen for automatiske kommunale nedlukninger for udviklingen i smittetal, testomfang, forbrugsadfærd og mobilitet. Der fokuseres på nedlukningen af Hørsholm Kommune, der varede i 9 dage (9. maj-18. maj 2021). Der har også været en nedlukning af Ishøj Kommune (15. april-21. april), men denne faldt sammen med ændringer i nationale restriktioner mv., som slører billedet. Analysen fokuserer derfor på tilfældet med Hørsholm Kommune.

• Hovedkonklusionerne i analysen er:
  Udviklingen i smittetal afhænger negativt af smitteniveauet, så i kommuner med et relativt højt smitteniveau i forhold til landsgennemsnittet falder smitten typisk relativt til landsgennemsnittet, og omvendt stiger smitten typisk i kommuner med et lavt smitteniveau.
• Testomfanget er højt i kommuner med et højt smitteniveau relativt til kommuner med et mindre smitteniveau. Det gælder både for PCR- og antigentest. Det indikerer, at borgerne bliver mere opmærksomme på at bidrage til at reducere smittespredningen i kommuner med et højt smittetryk.
• Omfanget af smitte har betydning for forbrugssammensætningen. Borgere substituerer generelt over mod onlineforbrug, når smitteniveauet er højt i en kommune.
• Samtidig er der en positiv sammenhæng mellem smitteudviklingen og det fysiske forbrug (begge relativt til landsgennemsnittet) på restauranter og i tøjbutikker. Det afspejler formentligt især mere permanente forskelle i adfærd på tværs af kommuner, som fx kan skyldes forskellige socioøkonomiske sammensætninger. Flere  kommuner har således både et højt smitteniveau og et større fysisk forbrug på restauranter og i tøjbutikker.
• Smittespredningen faldt i Hørsholm Kommune under nedlukning af kommunen. Smittespredningen aftog allerede før nedlukningen trådte i kraft. Det kan afspejle mere forsigtig adfærd for at undgå smitte samt myndigheders opfordringer, herunder for at undgå nedlukning, men også andre forhold kan spille ind. Derudover var der ikke stigende smitte i nabokommunerne.
• Borgerne i Hørsholm Kommune reducerede forbruget i fysiske butikker og på restauranter og øgede samtidig deres onlineforbrug. Det samlede forbrug for kommunens indbyggere var omtrent uændret relativt til landsgennemsnittet (herunder som følge af substitution til onlineforbrug, supermarkeder mv. eller nabokommuner).
• Borgerne i Hørsholm Kommune reducerede under den kommunale nedlukning deres rejseaktivitet både på tværs af kommunegrænsen og inden
  for kommunen. Det kan have bidraget til, at det høje smittetryk i Hørsholm Kommune ikke blev spredt til nabokommuner.

Foruden baggrundspapiret har Frederik udarbejdet flere rapporter om smitteudviklingen under corona.